Vi er landet på den græske ø Kos, og her skal den have fuld charter den næste uges tid. Hotellet er godt, vi kan se Middelhavet fra vores balkon og børnene er glade, så det er nærmest allerede en succes! Turen herned gik ok. Emilia var fyr og flamme i lufthavnen, fræsede rundt og vinkede til alle. Det er cute, men også ret kaotisk i en semi-travl lufthavn. Hun havde slet ikke tid og tålmodighed til en ny ble inden boarding, men skreg højt og sparkede. Det har helt sikkert været meget underholdende at se på, men det er altså så ikke en sjov situation at stå i som bleskifter og forældre. Sune er ligeglad, men jeg begynder at kampsvede og...