Og så var det sommer

Fuld charter på Kos

Vi er landet på den græske ø Kos, og her skal den have fuld charter den næste uges tid. Hotellet er godt, vi kan se Middelhavet fra vores balkon og børnene er glade, så det er nærmest allerede en succes!

Turen herned gik ok. Emilia var fyr og flamme i lufthavnen, fræsede rundt og vinkede til alle. Det er cute, men også ret kaotisk i en semi-travl lufthavn. Hun havde slet ikke tid og tålmodighed til en ny ble inden boarding, men skreg højt og sparkede. Det har helt sikkert været meget underholdende at se på, men det er altså så ikke en sjov situation at stå i som bleskifter og forældre. Sune er ligeglad, men jeg begynder at kampsvede og får det stramt. Efter en lille afledningsmanøvre fik hun omsider sin ble på. Afledningsmanøvre er gode!

Flyveturen gik heldigvis fint, men lå udenfor lur, så alle måtte gøre sit for at underholde den lille boss. Emilia er endnu for lille til at koncentrere sig om en film, så vi sang, legede, spiste og gik ture frem og tilbage i midtergangen i 3 stive timer. Issen havde glemt at downloade sig en film, så han var også lidt underholdnings udfordret. Men vi fik i stedet snakket godt sammen, spiste snacks og legede lege, hvilket var rigtig hyggeligt – og det havde vi nok ikke gjort, hvis han bare havde set film.

Vi har lovet Issen en uge med 100% afslapning (for hans vedkommende – for ferie med børn er sjældent afslappende for forældrene, vel ;)) Vi har ikke planlagt en eneste tur, men skal bare spise god mad, bade, lege og nyde det gode vejr og hinanden. Vi har købt en all-inclusive tur, så det bliver ikke meget nemmere.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Og så var det sommer