Nu’ det jul

Jule- og nytårsblues

Du kender det sikkert, den der følelse af rastløshed, som rammer med 100 km/t 1. januar. Den er sikker hvert år.

Julen er ovre, et nyt år står for døren og om lidt starter hverdagen igen. Eneste måde at overskue 1. januar på, er at skylle den ned med junk, snolder og sofa-hygge – og wienerkoncert og skihop. Det sidste er noget, min mor har lært mig, det hører ligesom med til 1. januar.

Vi har haft en dejlig jul, nogle skønne juledage og et roligt nytår. Julen fejrede vi i Jylland, hos mine forældre, og brugte efterfølgende et par dage på at turnerer rundt til diverse familie-julefrokoster. Det er skide hyggeligt, men det bliver hurtigt for meget for mig, det må jeg indrømme. Og så særligt med en baby. Alle vil jo gerne dikke dikke lille Emilia, men hun er ikke rigtig til det. Emilia er åbenbart typen, der lige skal se folk an. Pt. er hun lidt af en mande-hader, hun elsker sin far, bror, bedstefædre og onkler, men andre mænd skal helst holde sig på behørig afstand. Det er ret sjovt.

Hvis vi skal have flere børn, så dropper jeg julefrokoster med baby. Så må Sune afsted med de store børn og repræsentere familien, det andet er noget bøvl og så absolut ikke babys behov.

Vi har brugt juledagene på at nyde hinandens selskab, bare os 3 – far, mor og Emilia. Issa har været hos sin far. Sådan er det jo, jeg vænner mig aldrig helt til det, men bliver heldigvis bedre og bedre til at tackle savnet. Fokus er altid på at Issas behov tilgodeses, så kommer mine moderbindinger i 2. række.

Sune og jeg har været i svømmehal med Emilia, vi har gået ture, drukket en masse kaffe og snakket om fremtiden – bl.a. ift. job, flere børn og bolig. 2019 har potentiale til at blive et spændende år for os på alle mulige måder, første opgave er at få Sune hjem til DK. Han rejser retur til Delhi i morgen tidlig, det er bare så øv, men mere om det i et andet indlæg, for der er stadig “længe til” og lige nu venter drengene i stuen med snolder og film.

Godt nytår, venner!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu’ det jul