FYI #1

Siden sidst

Nå, nu gik der pludselig mere end bare et par dage, inden jeg tjekkede ind på bloggen igen. Det er altså ikke lysten der mangler – tværtimod, men tiden og overskuddet. Jeg er jo på konstant herhjemme som ambitiøs deltids-alenemor til 2. Det er skørt!

Sune har lige været hjemme for en kort bemærkning. Det var mega hyggeligt, selvom han havde arbejde med hjem. Han har sådan en dejlig indflydelse på os alle – alle slapper bedre af, griner mere og jeg tager lidt lettere på tingene, selv når han glemmer at lukke vores skabe og bygger bunker med ting forskellige steder i lejligheden. Tidligere drev det mig til vanvid, men jeg holder efterhånden af det, for det er åbenbart hans ting. Han tænker ikke over det, det sker bare. Og ærligt, så løber “rodet” jo ingen steder, det ved jeg godt. “Bo Bedre” kommer heller ikke lige pludselig forbi, så mon ikke det går altsammen alligvel, rod eller ej.

Lige om lidt er det jul, det glæder jeg mig til. Vi skal fejre jul i Jylland med min familie og jeg vil tage mig tid til at holde min kæreste i hånden, se mine børn hygge sig, kramme mine forældre, drille mine søskende og nyde al den lækre julemad. Jeg trænger til at tage den med ro og lade julefreden sænke sig.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FYI #1