Siden sidst

Heeeeej bloggen…

Har I andre mon fået en god start på ’19? Jeg har været lidt trist post jul og nytår (det skrev jeg bl.a. om her), primært fordi jeg savner min kæreste. Det var hårdt at sige farvel og på gensyn til Sune efter en dejlig juleferie sammen, fantaserede om aflyste fly og undtagelsestilstande i Indien, men det holder jo heller ikke. Det er i hvert fald ret egoistisk at tænke sådan. Men jeg mangler ham, han er så sjov at hænge ud med. Og så er han også flot.

Siden sidst har vi – igen igen – været et smut i Jylland. Er efterhånden ret skrap til at pakke bil og transportere unger over Storebælt. Vi tager som oftest færgen fra Sjællands Odde så Emilia kan få en pause og lidt mad undervejs. Mine børn er gode til at rejse og være med på tur, det er virkelig en fornøjelse. Jeg har gjort noget rigtigt der!

Nu er vi tilbage på Amager, og lige som vi ramte matriklen blev Emilia syg med feber og noget virus. Det er så synd for hende, hun er slatten og har ikke meget appetit. Heldigvis vil hun gerne ammes. Så vi ammer og ligger meget tæt (farvel nattesøvn).

Det trækker tænder ud at have sygt barn. Selv har jeg ikke sovet mere end et par timer de sidste nætter, så jeg er brugt og træt nu. Meget mere end jeg plejer at være. Men helt ærligt, så nyder jeg lidt at Emilia har så meget brug for mig, for intet er vigtigere. Alt andet må og kan vente til en anden dag.