Træt med træt på

Sune har nu arbejdet i Indien i over et år, og jeg har været alene om 2 børn i over 6 mdr. Det er vildt, på godt og ondt.

Det går faktisk ret godt med at være “alenemor”. Jeg har da nogle sammenbrud, men det handler mere om mig end om udfordrende børn. Jeg er super træt og så savner jeg at fordybe mig, at løbe en tur og at være lidt alene. Og at blive færdig med noget.

Jeg tror nu, at jeg gør det meget godt som mor. Rent praktisk, så bliver alle mætte, får rent tøj på, kommer til tiden og får kærlighed. Der er som regel god stemning i vores lille hjem. Jeg gør alt hvad jeg kan, for at hygge om børnene og det lykkes stort set hver dag. Hvis jeg havde været min veninde, havde jeg rost og high-fivet mig hele tiden.

Men jeg er ikke min veninde, jeg er bare hård ved mig selv. Jeg glemmer at rose mig selv, og jeg er super dårlig til at tage imod andres roser. Sovser bare lidt rundt i alle mine to-do’s og føler aldrig, at jeg gør det godt nok.

Det er ikke meningen at hverdagen – eller livet, bare skal overleves. Livet skal leves og mærkes, også i de hårde perioder. Til Sune kommer hjem igen, er fokus på mine børn og det vil jeg nyde og huske. Jeg skal huske at nyde Emilias bløde og buttede kinder, glæde mig til at kramme Issa når han kommer fra skole og til at mærke glæden i min mave, når Emilia griner af Issas fjollerier.<3