Siden sidst

Fra skod til optur

Emilia er stadig sløj, jeg har nærmest ikke sovet i nat og det er vådt og gråt udenfor. Jeg har tilmed sendt sure sms’er til Sune, bare fordi. Potentialet for en skod-dag er kæmpestort, så nu er jeg nødt til at gøre noget for at vende skuden. En optursliste er på sin plads, for at minde mig om, at det hele nok skal gå.

  • Emilia har det bedre. Det går trods alt i den rigtige retning.
  • Issa er dejlig og har de sidste par dage været meget forstående overfor sin sløje lillesøster. Jeg har spist ham af med lidt halve aftensmadsløsninger – og han har ikke brokket sig. Han er den bedste storebror.
  • Min lillesøster er nu færdig som sygeplejerske og bestod sgu med et 12-tal. Flot!
  • Sune kommer snart hjem. Hej søvn og hej mig-tid.
  • Vasketøjet ER klaret. Ha.
  • Foråret er på vej og min januar-krise på retur.
  • Jeg kan passe mine gamle jeans.
  • Kaffe.
  • Jeg begynder at have en plan for tiden efter min barsel og det ser spændende ud. Jeg bliver ikke rig lige med det samme, men ret glad.
  • Det er snart fredag og det betyder fredagsslik.

Jeg kunne sagtens fortsætte listen, for der er mange ting at have optur over – det er der jo som regel i vores del af verden, men Emilia begynder at blive utålmodig, så jeg må hellere vende tilbage til mine mor-pligter.

Hvis du har nederen på, så prøv lige at lave dig en optursliste. Det hjælper! Og spis noget slik, det hjælper i hvert fald altid.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Siden sidst