Jeg vil det hele!

Allerede mandag igen

Hood by night. Mega pænt.

Så blev det simpelthen mandag igen. Jeg begriber det vitterligt ikke, det har jo lige været fredag og vi satte Issen på toget mod Jylland, da han skulle besøge sin far. Emilia og jeg har brugt weekenden på at se mine veninder og lege med deres børn, og så har vi taget tingene i et roligt tempo. Jeg har forsøgt at være lidt offline, altid en svær øvelse, men det gør sgu underværker og man får så meget tid. Sad but true.

Nu er det allerede mandag aften. Issa har været i skole og til breakdance, Emilia og jeg har ordnet en masse praktisk, jeg har lavet aftensmad, vasket tøj og ryddet op. Nu sover begge børn og jeg skal have noget aftensmad. Jeg er sygt træt, men nægter altså at gå i seng før jeg har haft alenetid, det er et must for min forstand.

Der er gået hverdag i den, men det er helt ok, for lige om lidt sker der store ting i mit liv, min barsel slutter bl.a. og Sune kommer hjem, men mere om det i et andet indlæg.

Ellers byder ugen på en smule arbejde. På onsdag tager vi til Jylland og blander forretning med fornøjelse, da jeg har et oplæg i Aarhus torsdag og møder fredag. Weekenden vil jeg bruge på mine forældres sofa og på at nyde, at vi er flere om børnene. Jeg satser også på at besøge min mormor, hun kan altid lokkes til at bage pandekager og så er det længe siden, jeg har givet hende en ordentlig krammer. Savner altså min familie, særligt når Sune er langt væk og jeg sidder alene på Amager.

Well, thats life. For now.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg vil det hele!