10 år

Hurraaaaaa

Nu er jeg mor til en på 10 år. Det er for vildt.

Issen fyldte 10 år i søndags og vi fejrede ham i sommerhus med høj sol, hot dogs, kølige drikke, snacks og kagemand. Det var fantastisk dag, som desværre gik alt alt for hurtigt. Fødselaren var også lidt betuttet, da jeg kyssede ham godnat om aftenen, men sådan er det jo med fødselsdage. Man glæder sig, men det er bare så hurtigt overstået og matcher aldrig helt forventningerne, lidt ligesom jule- og nytårsaften.

Da jeg i går aftes var ude at løbe en tur kom jeg til at tænke over, hvordan tiden bare går og tingene sker. For 10 år siden blev jeg mor, så gik Isayahs far og jeg fra hinanden, jeg startede på uni, passede mit arbejde og knoklede med at få enderne til at mødes som alenemor. Så dukkede Sune op og pådrog sig rollen som pap-far, vi var vildt forelskede og ville skabe en familie sammen, men han skulle lige en tur til København og senere Delhi. Issa og jeg flyttede til København og Sune nåede at arbejde i Delhi i 19 måneder, inden han vendte retur til os og familielivet på Amager. I løbet af de 19 måneder nåede jeg også at være gravid, føde Emilia og afholde barsel. Nu har jeg startet en virksomhed, Sune er startet i sit nye job og Emilia i vuggestue. Issa styrer sin hverdag efter bedste evne og er dygtig til at holde aftaler, træne dans og passe sine lektier. Og lige om lidt fylder jeg 32 år.

Der er eddermame run på, men sommetider kan det altså godt virke en smule overvældende og jeg er bange for om at jeg husker at nyde, tage ind og reflektere. Det hjælper at løbe en tur, men jeg skal nok være endnu bedre til at dyrke nuet. Hvor kliché det end må lyde #sorrynotsorry

Hvad gør I andre?